Alslev

 

Alslev Sognearkiv alslev1

 

Alslev Skole, Bredgade 39, 1., Alslev, 6800 Varde
E-mail:
Hjemmeside: www.alslevsognearkiv.dk
Åbningstid: Mandag kl. 18.00-20.00 samt efter aftale med lederen
Leder: Hans Ole Villadsen, Bredgade 6a, 6800 Varde. Tlf.: 40 44 94 80
Post til: Leder
Område: Alslev Sogn i Varde Kommune

Alslev Sognearkiv er oprettet i 1975, og er en selvejende institution med medlemskab af såvel SVA, SLA som Arkivsamvirket i Varde Kommune. Arkivet har lokaler på Alslev Skole og er indrettet med 5 læsepladser. Arkivet kan tilbyde flere foredrag om egnen omkring Alslev. Bl.a. om hovedgården Visselbjerg, Alslev Mølle, Alslev under besættelsen og kan arrangere vandre/cykelture i området. Arkivet har i 2010 udgivet publikationen “Minkavl i Alslev Sogn gennem 50 år”.

Antal hyldemeter i alt: Ca. 60 m.

ARKIVALIER

Arkivets samlinger indeholder forenings-, virksomheds- og personarkiver. Bl.a. kan nævnes materiale om Alslev, Torrup og Grøndal skoler, herunder elevbilleder og undervisningsmateriale samt brandforsikringsmateriale for Alslev Sogn 1772-1930. Arkivet har en fotosamling, der beskriver Alslev Sogn – samlingen indeholder også glasplader. Desuden findes lydbånd og kortmateriale over Alslev Sogn.

Film og lysbilleder: Arkivet har en samling film og videooptagelser.

TRYKT, UDGIVET MATERIALE

Aviser: Udklipssamling fra dagbladet Vestkysten, JydskeVestkysten og lokale aviser ca. 1920-.

Håndbøger og lokalsamling: Arkivet har en mindre samling af lokalhistorisk litteratur og relevante håndbøger.