Transkribus for begyndere (workshop)
Torsdag den 5. marts 2026 i Helle Hallen
Underviser: Mia Gulvad Jørgensen, konsulent i SLA (Sammenslutningen af Lokalarkiver)
På begynderkurset gennemgår vi arbejdstrinene i programmet Transkribus, der kan lave automatiske transskriberinger af håndskrift til digital skrift. Kursets formål er at afmystificere Transkribus og lære nye brugere af programmet at arbejde i det på en så let og enkel måde som muligt helt fra første log-in til download af et færdigt resultat.
OBS! Medbring egen bærbar PC
VIGTIGT
Deltagerne bedes forberede sig inden kurset ved at scanne eller affotografere nogle håndskrevne sider, som de ønsker at arbejde med i Transkribus. Filerne medbringes på egne PC’er i .jpg- eller .jpeg-format.
Der vil være adgang til lokalet fra kl. 9:30, hvor der serveres kaffe og rundstykker, og hvor der vil være lejlighed til at opstille PC’er.
- Tid Kaffe og rundstykker fra kl. 9:30. Undervisning fra 10:00 til 15:30
- Sted Helle Hallen, Vrenderupvej 40 C, 6818 Årre
- Pris pr. person 400 kr. Prisen indbefatter forplejning i løbet af dagen
- Tilmelding senest den 25. februar 2026 til
- Arrangeret af Sydvestjyske Arkiver
Max deltagerantal: 25