Hejnsvig

Hejnsvig Lokalhistoriske Arkiv  hejnsvig1
Hejnsvig Skole, Bakkevej 9, 7250 Hejnsvig
E-mail:
Hjemmeside: www.hejnsviglokalarkiv.dk
Åbningstid:1. onsdag hver måned kl. 14.00-16.00 og 3. onsdag hver måned kl. 18.00-20.00
Leder: Ditte Kragh, Klodhøjvej 14, 7250 Hejnsvig Tlf.: 75335458
Post til: Leder
Område: Hejnsvig Sogn i Billund Kommune

Hejnsvig Lokalhistoriske Arkiv er oprettet i 1988 og drives af Hejnsvig Lokalhistoriske Forening. Arkivet er medlem af SVA og SLA samt Arkivsamvirket for Billund Kommune, og dets samlinger registreres efter SLAs regler og har dertil indkøbt programmet Arkibas. Arkivet afholder et Åbent Hus-arrangement ca. en gang om året. Det er indrettet med fire-fem læsepladser til besøgende og har et læseapparat til mikrokort. Hejnsvig Sognearkiv er i besiddelse af udstyr til affotografering af billeder. Arkivet er ikke godkendt til indlån af arkivalier fra det statslige arkivvæsen.

Antal hyldemeter i alt: Ca. 5 m.

ARKIVALIER

Arkivets samlinger indeholder forenings-, person- og virksomhedsarkiver samt et stort materiale om landbrugsejendomme. Desuden findes arkiver om institutioner i Hejnsvig Sogn samt en stor fotosamling, bl.a. vedr. tørveproduktion i Fugdal Mose.

Film og lysbilleder

KOPISAMLING

Fotokopier: Liber Daticus for Grindsted-Hejnsvig sogne 1683-1840.

TRYKT, UDGIVET MATERIALE

Aviser: Udklipssamling om Hejnsvig Sogn 1993-.

Håndbøger og lokalsamling: Bl.a. Fra Ribe Amt 1903-1962, Egnsbogen 1982-, og Vorbasse Sogns Historie af Valdemar Andersen.