| Esbjerg Byhistoriske Arkiv |  |
| Torvegade 47, 6700 Esbjerg, Tlf.: 76163900 | |
| E-mail: | |
| Hjemmeside: www.eba.esbjergkommune.dk | |
| Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10.00-16.00, torsdag kl. 10.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.30 | |
| Leder: Jørgen Dieckmann Rasmussen | |
| Post til: Arkiv | |
| Område: Esbjerg Kommune |
Grundlaget for lokalhistorisk arkivarbejde i Esbjerg blev egentlig påbegyndt allerede i 1924. Da blev der nemlig nedsat et lokalhistorisk udvalg på initiativ af daværende bibliotekar Carl Thomsen. Udvalget bestod foruden bibliotekar Carl Thomsen af gårdejer Gyde Petersen, maler Jørgen Hansen, overdyrlæge L. Hansen, redaktør L. Høyer-Nielsen, lektor Tengnagel Jørgensen, papirhandler Tobiesen, boghandler Winther og overassistent Wulff, og dets formål var at indsamle kilder af lokalhistorisk interesse. I 1924 levede nogle af pionererne fra Esbjergs tidligste år stadig, og ganske mange af dem blev interviewet af udvalgets medlemmer. Desuden indsamlede Det lokalhistoriske Udvalg fotografier og andre kilder til det tidlige Esbjergs historie. Det indsamlede materiale blev bl.a. formidlet i de to lokalhistoriske hæfter, Esbjerg – Historie og Historier, udgivet i 1927 og 1930. I 1939 udgav udvalget endvidere viceinspektør Karl Bruuns hæfte, Esbjerg-egnen – dens geologiske udvikling og første bebyggelsei oversigt. Hæftet høstede stor anerkendelse i samtiden og blev i mange år anvendt til undervisning i folkeskolen. Efter udgivelsen af hæfterne fortsatte udvalget sit arbejde, men måske ikke med samme gnist som før. I 1936 blev Museumsforeningen for Esbjerg og Omegn stiftet, og kredsen bag museet var stort set identisk med personerne i Det lokalhistoriske Udvalg for Esbjerg. Da alle arbejdede frivilligt, gik museumsinitiativet ikke mindst ud over lokalarkivarbejdet, som til sidst næsten gik i stå. Den 25. oktober 1951 blev det lokalhistoriske arkivarbejde i Esbjerg reorganiseret og bragt på fastere grundlag, og fra denne dato regner det nuværende Esbjerg Byhistoriske Arkiv sin oprindelse. Det oprindelige udvalg havde suppleret sig med snedkermester Niels Thomsen, boghandlermedhjælper Brinch Fischer, fhv. kriminalkommissær Georg Rasmussen, dyrlæge Arvedsen og T. Tobiassen Kragelund. Formand blev lektor Tengnagel Jørgensen, der sammen med overbibliotekar frk. Ingrid Vig Jensen var drivkræfterne i arbejdet. I praksis var det lokalhistoriske arbejde i Esbjerg fra 1951 forankret under Centralbiblioteket for Ribe Amt, og pengene til arbejdet kom også derfra. De frivillige, meget interesserede medlemmer af udvalget stod dog stadig for driften, og sådan fortsatte det stort set indtil 1973, hvor arkivet blev overtaget af Esbjerg Kommune som en afdeling under Hovedbiblioteket. Forbindelsen til det folkelige arbejde blev dog ikke kappet, idet der oprettedes et rådgivende kontaktudvalg i tilknytning til arkivet. Kontaktudvalgets medlemmer var lokalhistorisk interesserede borgere i arkivets dækningsområde, og desuden var de ledende inspektører ved Esbjerg Museum og Fiskeri- og Søfartsmuseet samt Historisk Samfund for Ribe Amt repræsenteret i kontaktudvalget. Allerede før overgangen til kommunal status havde arkivet fået ny adresse, da det i 1971 flyttede til lokaler i FDBs gamle lagerbygning Teglværksgade 1B. Lokalerne var ikke – og blev heller ikke – specielt indrettet til arkivformål, men i en periode var der dog mere plads og bedre rammer end i de hidtidige lokaler på Hovedbiblioteket. I forbindelse med arkivets flytning til Teglværksgade ansatte Hovedbiblioteket en HKer på fuld tid til at passe samlingen. Efterhånden krævede dette arbejde mere, end man kunne forvente af arkivets engagerede, frivillige medarbejdere. I 1974 blev personalet atter udvidet, for da fik arkivet sin første, faguddannede leder, cand.mag. Dorthe Haahr Carlsen. Hun var leder af arkivet indtil foråret 1981 og afløstes den 1. september 1981 af cand.mag. Jørgen Dieckmann Rasmussen. Esbjerg Byhistoriske Arkiv voksede i Teglværksgade 1B. Noget materiale kom fra biblioteket – det gjaldt f.eks. den store avissamling, som biblioteket lod mikrofilme, hvorefter de originale aviser blev overført til arkivet. Andet kom i forbindelse med arkivets intensiverede indsamlingsarbejde. Det gjaldt foreningsarkiver, fotografarkiver, person- og institutionsarkiver samt løse fotografier. Desuden begyndte flere og flere personer at komme på læsesalen for at bruge samlingerne og/eller se arkivets udstillinger. Der blev stadig mere trangt, og lokalerne kunne ikke fortsat dække arkivets behov. Et problem i sig selv var magasinforholdene, der ikke opfyldte de elementære krav til arkivmagasiner. Medarbejderne måtte også arbejde i uhensigtsmæssige lokaler, og til sidst var der ingen overskydende plads noget sted. Der var dog lys forude, for opførelsen af et nyt hovedbibliotek blev startskuddet til større rokade, der omfattede en flytning af såvel Esbjerg Museum som Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Ifølge planens endelige udgave skulle museet overtage den gamle biblioteksbygning i Nørregade og arkivet den gamle tekniske skole i Torvegade, som såvel Esbjerg Tekniske Skole, Hovedbiblioteket og andre lejere havde forladt. I januar 1983 gik arbejdet med at skitsere indretningen af et byarkiv i Den gamle Tekniske Skole i Torvegade 47 i gang. Af mange forskellige grunde, men nok især den daværende regerings økonomiske politik, blev byggeprojektet udsat gang på gang. Alligevel holdt Esbjerg Byråd fast i projektet, og den 26. maj 1989 flyttede Esbjerg Byhistoriske Arkiv ind i nyindrettede lokaler. Bevillingen til projektet tillod desværre ikke at få hele huset færdigrenoveret, men ved indflytningen fik arkivet meget mere plads og langt bedre rammer end i Teglværksgade 1B. De kummerlige magasinforhold var historie, der var kommet specielle magasiner til materiale med krav til særlige opbevaringsforhold (negativer), medarbejderne havde funktionelle rammer at arbejde i, og publikum fik ikke blot adgang til lys og venlig læsesal, men også til to udstillingslokaler med henholdsvis en permanent og en separat udstilling. Endvidere var der indrettet et mødelokale af størrelse som et klasseværelse til undervisningsformål og besøg af grupper. De nye lokaler tillod, at der foregik flere ting i arkivet på samme tid. Endelig løstes det mangeårige problem med atelier til den kommunale fotograf. Der blev nemlig indrettet fotografisk atelier og værksted i tilknytning til Esbjerg Byhistoriske Arkiv, som kommunens fotografordning organisatorisk er forankret under. Fra 1951 og indtil 1991 var Esbjerg Byhistoriske Arkiv et traditionelt, lokalhistorisk arkiv. I henhold til vedtægterne skulle der alene indsamles materiale af privat oprindelse. Indtil der blev ansat en faglig leder, koncentreredes arbejdet fortrinsvis om indsamling af oplysninger om og materiale fra de ældste Esbjerg-slægter. Desuden blev der lagt stor vægt på indsamling af fotografier samt negativer og positiver fra de mange Esbjerg-fotografer, som lukkede deres forretning i disse år. Endvidere påbegyndtes opbygningen af en såkaldt lokalsamling med lokalhistorisk litteratur, ligesom der kom gang i udklipssamlingen. I de sidste år inden ansættelsen af en faguddannet leder blev der gennemført systematiske indsamlinger af bl.a. fagforeningsarkiver og arkiver fra andelsvirksomheder og -foreninger, og arbejdet blev videreført og udbygget derefter. Det blev også udvidet med bl.a. systematisk indsamling af interviews. Mest grundlæggende ændrede arkivets arbejde sig dog i 1991, hvor Esbjerg Byhistoriske Arkiv overtog ansvaret for Esbjerg Kommunes arkiv. Ansvarsområdet blev nemlig ikke blot de bevaringsværdige dele af kommunearkivet, men også den aktuelle arkivdannelse. Esbjerg Byhistoriske Arkiv er i dag en selvstændig kommunal institution under Esbjerg Kommunes forvaltning for Børn og Kultur, og ved at have ansvaret for Esbjerg Kommunes arkiv er det i arkivlovens forstand et såkaldt offentligt arkiv. Som følge af det udvidede ansvarsområde blev der udarbejdet en vedtægt for Esbjerg Byhistoriske Arkiv, som ikke blot beskriver arkivets arbejde og regulerer forholdet til de afleverende forvaltninger, men også formaliserer samarbejdet med sognearkiverne i Esbjerg Kommune. Krumtappen i dette arbejde er Arkivudvalget for Esbjerg Kommune, hvor lederen af Esbjerg Byhistoriske Arkiv fungerer som sekretær. Indsamlingsmæssigt dækker Esbjerg Byhistoriske Arkiv de dele af Esbjerg Kommune, hvor der ikke findes et lokal- eller sognearkiv, som er godkendt af Arkivudvalget for Esbjerg Kommune. Desuden er der en tendens til, at foreninger, virksomheder og institutioner i Ribe Amt, der dækker større områder end en kommune og ikke er afleveringspligtige til det statslige arkivvæsen, afleverer deres arkiver til Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Det gælder f.eks. Historisk Samfund for Ribe Amt, Ribe Amts Børne- og Skolebiblioteker, Ribe Amts Lægekredsforening m.fl. Udover mere traditionelle arkivalier, som nævnes nedenfor, har Esbjerg Byhistoriske Arkiv en stor samling film, videobånd samt lydbånd. Med hensyn til lydbånd ligger hovedvægten på tidsrummet 1956-1981. Mange optagelser er foretaget af Esbjerg Båndamatørklub, ligesom Esbjerg Lydavis er fyldigt repræsenteret. Desuden indgår en række interviews og radioprogrammer, produceret af Radio Syd, i samlingen. Takket være de ansatte fotografer udfører Esbjerg Byhistoriske Arkiv løbende dokumentationsfotografering. Dette voksende materiale findes fortrinsvis som dias. En anden, måske lidt mere speciel diassamling, er den såkaldte arkivfaglige samling med dias fra inden- og udenlandske arkiver.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv er medlem af SVA og SLA samt Arkivsamvirket for Esbjerg Kommune, og dets samlinger registreres efter SLAs regler. Siden 1990 er registreringen sket ved hjælp af edb-programmet Arkibas. Hele samlingen er dog ikke søgbar elektronisk endnu, så kartoteket fra 1950’erne anvendes stadig. Dog arbejdes der løbende på at inddatere den gamle samling. For specielle områder er der udarbejdet og udgivet trykte registraturer. Det gælder f.eks. foreningsarkiverne. Arkivets bogbestand (herunder lokalsamlingen) er registreret i bibliotekssystemet og er bl.a. søgbar via Internettet. På arkivets læsesal findes desuden række hjælperegistre. Det gælder f.eks. topografisk register til Husmands-kreditforeningens vurderingsprotokoller 1881-1937, registre til Mågen, Illustreret Tidende og Esbjerg By- og Erhvervsøkonomiske Oversigter, register til lokalhistorikeren Niels Møller Kromanns udklipsbøger og hans fortegnelser over møller i Ribe Amt samt de i Ribe Amt værende, med bevilling forsynede kroer. Der er gratis adgang til Esbjerg Byhistoriske Arkiv, hvis læsesal er indrettet med 20 fleksible pladser til besøgende. Til gruppebesøg findes et separat lokale, Samlingssalen, med alt relevant teknisk udstyr. Arkivet har en særskilt mikrofilmlæsesal med tre læseapparater til mikrofilm (35 mm. film), fem læseapparater til mikrokort samt en såkaldt readerprinter (læseapparat med indbygget kopieringsmulighed). Benyttelsen af arkivets samlinger forudsætter, at gæsterne selv udfører arbejdet. Forespørgsler, som det tager arkivets medarbejdere over 30 minutter at besvare, udføres kun mod betaling (timeløn). Fotoarbejde og lignende udføres kun mod betaling i henhold til en prisliste, som er godkendt af Esbjerg Byråd. Ud over at varetage traditionelle arkivopgaver har Esbjerg Byhistoriske Arkiv tradition for at være meget aktiv på formidlingsområdet. Arkivet har to udstillingslokaler. I en permanent udstilling vises montrer med Esbjerg Havns udvikling 1868-1874, 1909-1924 samt 1968 (100-året for vedtagelse loven om anlæg af Esbjerg Havn). Desuden findes en model af en af de såkaldte jordhytter, som nogle af de første, tilflyttende esbjergensere boede i. På plancher vises fotos med tilknytning til montrenes emne. I det andet udstillingslokale afholder arkivet en-to skiftende udstillinger hvert år. De har oftest udgangspunkt i et emne, som er relevant for arkivets løbende arbejde. To gange om året udgiver arkivet og museerne i Esbjerg Kommune et fællesprogram med den kommende sæsons aktiviteter. Arkivets tilbud, ofte arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Egns-Slægtshistoriske Forening samt Esbjerg Folkeuniversitet, består af kurser (slægtsforskning, lokalhistorie, Danmarkshistorie og lignende), foredrag om Esbjergs historie, byvandringer, ekskursioner andre arkiver (f.eks. Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg) m.m. Fællesprogrammet udleveres gratis til interesserede. Arkivets eget forlag udgiver jævnligt bøger, og arkivets medarbejdere bidrager med artikler til årbøger, tidsskrifter, aviser m.m. Arkivet udgiver desuden hvert år en lokalhistorisk kalender. Af arkivets udgivelser kan nævnes: Bøger • »Fra marsken til prærien«. Niels Gørdings erindringer fra Allerup i Vestjylland og Regina i Saskatchewan. Ved Jens Kusk og Jørgen Dieckmann Rasmussen. Esbjerg 1986. 66 s., ill. Kr. 79,-
• Søren Frederiksen. Hjuldamper og havnebro. Om landingsbroen i Hjerting. Esbjerg 1988. 112 Indb. Kr. 148,-
• Morten Mortensen. Esbjerg Postkontor 100 år. Esbjerg 1989. 66 s., ill. Indb. Kr. 98,- • Hartwig H. Rambusch. Esbjerg-Neuengamme og retur. Beretning om min deltagelse i modstandsarbejdet og mit ophold i danske og tyske fængsler og lejre 1943-45. Ved Sigurd Rambusch. Esbjerg 1990. 68 s., ill. Kr. 98,- • Gunnar Pedersen. Det gamle Jerne – som Gunnar Pedersen huskede det. Ved Jette Rontini og A. Futtrup. Esbjerg 1991. 86 s., ill. Kr. 98,-. Udsolgt. 2. oplag. Esbjerg 1993. 86 s., ill. Indb. Kr. 98,-
• Dorthe Petersen. Thue og hans tid – skæbner, oplevelser og hverdag under Danmarks besættelse 1940-1945. Esbjerg 1992. 138 s., ill. Indb. Udsolgt. 1. udg. 2. oplag 1992. 138 s., ill. Indb. Udsolgt. udg. 1995. 138 s., ill. Indb, Kr. 148,- • Den røde by ved Vesterhavet. Arthur Hellstens erindringer (ca. 1900-1960). Ved Søren Federspiel. 1992. 85 s., ill. Indb. Kr. 98,- • Mig og Esbjerg. En antologi. Redigeret af Per Højholt. Med bidrag af: Bjarne Bladbjerg, Ole Fenger, Jan Fialla, Birgit Louise Frandsen, Daimi Augusta Gentle, Per Højholt, Claus Jensen, Stein Larsen, Karsten Laursen, Flemming Madsen, Henning Mortensen, Finn Nørbygaard, Bent Schmidt, Poul Schmidt og Niels Villemoes. 1992. 69 s., ill. Kr. 98,-
• John T. Lauridsen. Klatterup. Et arbejderkvarter i Esbjerg 1890-1990. Esbjerg 1992. 300 s., ill. Kr. 198,-.
• Johs. Bredmose Simonsen. Fiskeriet set fra dæk og kaj. En epoke af Esbjerg-fiskernes historie. Esbjerg 1993. 103 s., ill. Indb. Kr. 98,-
• Else-Marie Poulsen og Niels Wium Olesen. Esbjerg besat og befriet. Esbjerg 1995. 36 s., ill. Kr.
• Frants Gertsen. »Åh, det var så lidt«. Erindringer fra besættelsestiden og modstandskampen Esbjerg. Esbjerg 1995. 120 s., ill. Indb. Kr. 148,-
• Alt vel her – breve mellem Esbjerg og København fra krigsårene 1939-1945. Udvalgt og redigeret Kirsten Bache og Birgitte Herreborg Thomsen. Esbjerg 1995. 125 s., ill. Indb. Kr. 148,-
• Hilsen fra Esbjerg. Esbjerg postkort 1897-1975 med tekst af Finn Jessen. Esbjerg 1995. 223 s., ill. Indb. Kr. 248,-
• Anne Dorthe Rankenberg Hansen og Anders Peter Bruun. H. C. Ørstedsgade. Esbjerg 1995. 36 s., ill. Hft. Kr. 68,-
• Ingvar Schønemann. Min krig. En legende om barndom, besættelse og befrielse. Esbjerg 1995. 191 s., ill. Indb. Kr. 178,-
• John T. Lauridsen. Oscar Bruun – læge i pionertidens Esbjerg. Esbjerg 1996. 163 s., ill. Indb. Kr. 178,-
• Inger Marie Jørgensen. Esbjerg – herfra min verden går. Esbjerg 1996. 120 s., ill. Indb. Kr. 148,-
• Else-Marie Poulsen og Jørgen Dieckmann Rasmussen. – Vand skal der til. Esbjerg Vandforsyning 1896-1996. Esbjerg 1996. 142 s., ill. Kr. 148,-
• Per Günther. Musik i Esbjerg gennem 128 år. Esbjerg 1997. 544 s., ill. Indb. Kr. 378,-
• Werner Adolphsen. Esbjergs skolehistorie. Esbjerg 1997. 215 s., ill. Indb. Kr. 178,- • Johs. Bredmose Simonsen. Fiskerne og byen. Fiskeriet fra Esbjerg indtil 1940. Esbjerg 1997. 275., ill. Indb. Kr. 278.-
• Helga Dragsted. Med sygeplejen rundt i verden. Esbjerg 1998. 143 s., ill. Kr. 178,- • Søren Bertelsen. Min Esbjerg-tid. Esbjerg 1998. 71 s., ill. Hft. Kr. 118,- • Torben Jensen. Glansbilleder fra et havregrynskvarter. Indtryk fra 1960’erne på Den gamle Dyrskueplads. 96 s., ill. Indb. Kr. 168,-
Lydbøger • Dorthe Petersen.Thue og hans tid. indlæst af Anette Faaborg (3 bånd). 1995.Kr. 498,-
Video • En besættelse. Erindringer fra Esbjerg 1940-1945. Tilrettelagt af Jens Chr. Topp. Esbjerg 1995. (Varighed 79 minutter). Kr. 178,-
Desuden har arkivet genoptrykt en række ældre, håndkolorerede postkort. Antal hyldemeter i alt: Arkivalier af offentlig proveniens: 5.000 m., arkivalier af privat proveniens: 4.400 m., 300.000 fotos (positiver), 972.700 negativer, 6.200 dias, ca. 460 film, 215 lydbånd, ca. 200 lydbånd, ca. 400 kort.
ARKIVALIER (OFFENTLIG PROVENIENS)
Kommunearkiver: Sognekommuner: Bryndum 1943-1969, Bryndum-Vester Nebel 1842-1943, Esbjerg 1894-1898, Guldager 1842-1970, Jerne-Skads 1842-1914, Jerne 1914-1945, Skads 1914-1967, Sneum 1921-1970, Sneum-Tjæreborg 1842-1921,Tjæreborg 1921-1970 og Vester Nebel 1943-1969.
Købstæder: Esbjerg Købstad 1899-1970.
Storkommuner: Esbjerg 1970-.
Kommunale institutioner: En række kommunale institutioners arkiver er afleveret til Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Det gælder bl.a. Den Kommunale Badeanstalt, Esbjerg Gasværk og Esbjerg Elværk samt arkiverne fra en række kommunale skoler som Boldesager Skole, Sædding Skole og Tjæreborg Skole samt arkiverne fra en række nedlagte skoler, bl.a.Danmarksgades Skole, Gammelby Skole, Gjesing Skole, Grådybskolen, Jerne Skole, Stormgades Skole, Vestre Skole og Østre Skole.
Andre: Menighedsråd: Bryndum 1903-, Vester Nebel 1903-, Vor Frelsers Kirke 1903- og Zions Kirke 1914-.
ARKIVALIER (PRIVAT PROVENIENS)
Samlingen af arkivalier af privat proveniens er bredt sammensat med foreningsarkiverne som en meget markant gruppe. Tidligt i arkivets historie blev der lagt stor vægt på indsamling af foreningsarkiver på grund af foreningernes store betydning i nyere historie, og dette arbejde blev yderligere styrket gennem en amtsdækkende indsamling i midten af 1980’erne. Denne såkaldte »foreningskampagne« blev endeligt afsluttet i 1994 med udgivelsen af to-binds registraturen, Foreningsarkiver fra Ribe Amt, hvor en meget stor del af foreningsarkiverne fra Esbjerg Kommune er detaljeret registreret. Registraturens
oplysninger er dog også søgbare via Arkibas. Foreningsarkiver afleveret/registreret efter afslutningen af foreningskampagnen skal også søges via Arkibas. Mængden af foreningsarkiver er så stor, at intet arkivfond skal nævnes frem foret andet. Markant er dog den store mængde fagforeningsarkiver
og arbejdsgiverforeningsarkiver, og på det politiske område er arkiverne fra arbejderpartierne (Socialdemokratiet, Venstresocialisterne og DKP-Esbjerg) bedre og fyldigere afleveret end arkiverne fra de borgerlige partier). Nævnes bør det også, at andre af tidligere tiders betydningsfulde bevægelser i byen, f.eks. afholdsbevægelsen, er vældig godt dækket.
Af erhvervsarkiver kan bl.a. nævnes A/S H.Blichfeldt – Flensborg Lagers Udsalg, Centralhotellet, Det Ny Missionshotel, Esbjerg Højskolehjem A/S, Henning Pedersens Værktøjsmagasin, Premier Is, Bagermestrenes Brødfabrik A/S, Brdr. Nissens Frugt engros, Th. Bundgaards Skotøjsfabrik samt Tjæreborg Rejser (p.t. uregistreret). Esbjerg Erhvervsråds arkiv findes naturligvis også på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Interessen for og arbejdet med arkitektur afspejles bl.a. af de mange og store arkitektarkiver som f.eks. arkitekt Harald Peters, arkitekt J. C. B. Øhlenschlæger, arkitekt Svend Erik Carlsen, arkitekt Knud Thomsen, arkitekt J. Sottrup-Jensen, arkitekt Hans Carl Jensen m.fl. Desuden haves adskillige mindre forretnings- og virksomhedsarkiver inden for mange forskellige brancher. Under kategorien firmaarkiver hører også fotografarkiver, hvor følgende kan nævnes: Fotograferne Kromann, Fanø (1882-1955 – Esbjerg Byhistoriske Arkiv har størsteparten af atelierets negativarkiv samt seks bind bestillingsprotokoller 1880-1954), Gustav Bjerknæs (1904-1953 – Esbjerg Byhistoriske Arkiv har den bevarede del af hans negativarkiv samt tre bind bestillingsprotokoller 1902-1953), Bent Søndergaard (1907-1965 – Esbjerg Byhistoriske Arkiv har den bevarede del af hans og hustruens negativarkiv samt seks bind bestillingsprotokoller 1907-1973) og endelig fotograf Peter Nissen med efterfølgere (1930-1995 – Esbjerg Byhistoriske Arkiv har hele negativarkivet med tilhørende bestillingsprotokoller, kartotekskort m.m.). Af de nævnte fotografarkiver er Peter Nissens arkiv med over 600.000 negativer langt det mest omfattende. På pressefotografområdet kan nævnes arkiverne fra Knud Rasmussen (fotograf ved dagbladet Vestkysten 1952-1982), Tonny Sørensen (fotograf ved Vestjyden/Vestjysk Aktuelt/Esbjerg Ugeavis ca. 1965-), Palle Sønderstrup (freelance-pressefotograf ca. 1970-1975) samt Jørgen Juhl (fotograf ved dagbladet Vestkysten 1965-1991 (ureg.)). Knud Rasmussens arkiv på ca. 70.000 negativer er tilgængeligt i sin helhed i form af kontaktkopier af negativerne. Ca. 10% af negativerne er udvalgt til forstørrelse, fotografierne er blevet dateret, og data er p.t. under inddatering på Arkibas. Som eksempler på institutionsarkiver i Esbjerg Byhistoriske Arkiv kan bl.a. nævnes Esbjerg Seminarium, Esbjerg Realskole, 4. Majkollegiet og Fritidshjemmet Teglgården.
Af personarkiver kan bl.a. nævnes Julius Bomholt (1896-1991 – specialregistratur er udarbejdet af Rigsarkivet), Niels Mogensen Gerald komponist m.m.), T. Tobiassen Kragelund (forfatter og folkemindeforsker – manuskripter ca. 1930-1956), Johan Peter Mikkelsen (maskinarbejder og lokalt DKP-medlem), Niels Møller Kromann (lokalhistoriker m.m.), Aage V. Petersen (visesamler),Henning Rasmussen (fhv. borgmester, senere indenrigsminister og formand for Folketinget – fortrinsvis arkivalier vedr. lokalpolitiken – p.t. uregistreret), Ulla Rasmussen (husmoder med husholdningsregnskab 1915-ca. 1970) samt Knud Ree (redaktør, fhv. fiskeriminister).
Andet: Esbjerg Byhistoriske Arkiv har en omfattende samling plakater fra bl.a. musik- og teaterforestillinger samt museumsudstillinger.
Film og lysbilleder
Der findes en lang række interessante lokalhistoriske film i Esbjerg Byhistoriske Arkiv: Fra havn og hav (1931 – findes også i vhs-kopi), Esbjerg Sygehus (1934 – findes også i vhs-kopi), EOB Esbjerg og Omegns Brugsforening (1934), Valsemøllen (1934), Skoleidrætsdag (1939), Esbjerg (1939-1940), Esbjerg – Danmarks port mod vest (1948-1949) og Byggeaktiviteten i Esbjerg (1967-1970 – findes også i vhs-kopi) m.m. Desuden har arkivet programmer m.fl. de tidligste forsøg med lokal-TV i Esbjerg, idet en række udsendelser fra især Kanal Esbjerg (1985-1988) er bevaret.
KOPISAMLING
Afskrifter: Genparter af tinglæste dokumenter fra Skads Herred 1862-1898, Esbjerg Købstad og Skads Herred samt Fanø Birk 1858-1922 samt Fanø Birk 1870-1909. Genparterne er uddeponeret fra Landsarkviet for Nørrejylland.
Fotokopier (registraturer): En række folioregistraturer fra Landsarkivet i Viborg findes helt eller delvis i kopi for Skads Herred/Ribe Amt. Det gælder f.eks. registraturerne for amtsarkivet, bispearkivet, præstearkiverne, retsbetjent-arkiverne, stiftsamtsarkivet samt Z-akiverne (= udtagne arkiver). Desuden haves en kopi af fortegnelsen over arkivalier i Landsarkivet for Nørrejylland, som er mikrofilmet af mormonerne, i alt 7 bd.
Fotokopier: Forhandlingsprotokollerne for Alslev-Hostrup Fattigkommission 1803-1847 og for Jerne-Skads Sogns Fattigkommission 1732-1866 samt forhandlingsprotokollerne for Hostrup Skolekommission 1814-1863 og Skads Sogns Skolekommission 1814-1847. Af brandforsikringsarkivalier haves forsikringsprotokollerne 1800-1889 samt taksationsprotokollerne 1852-1876 for Skads Herred under Ribe Amts Branddirektorat. Til ejendomshistorie bør nævnes matriklerne 1664 og 1681 for Riberhus Amt samt 1844-matriklen for Skads Herred og Fanø. Desuden haves personregistre samt kronologiske registre til skøde- og panteprotokollerne (indtil 1844) for Skads Herred.
Mikrofilm: Skøde- og panteprotokoller for Skads-Gørding-Malt m.fl. herreder ca. 1790-1870, tingbøger for flere herreder i Ribe Amt ca. 1670-1866, skifteprotokoller og -dokumenter for Skads Herred ca. 1720-1890, matriklen 1664 for Riberhus Amt, markbøger 1688 for Skads Herred, Fanø Birk og Vester Horne Herred.
Mikrokort: Person- og realregistre til Gørding-Malt Herreds skøde- og panteprotokoller efter 1844 (personregistre 1800-1927 og realregistre 1844-1955), til skøde- og panteprotokollerne efter 1844 for Esbjerg, Skads Herred og Fanø (topografisk register 1801-1936 og realregister ca. 1845-1954) samt realregister 1890-1957 for Hostrup og Vester Nebel sogne under Varde Købstad.
Endelig findes politiets udvandringsprotokoller 1868-1940 (landsdækkende).
TRYKT, UDGIVET MATERIALE
Aviser: Af aviser i original kan bl.a. nævnes Ribe Stiftstidende 1821-1907 (meget ufuldstændig), Fædrelandet (1839-1882), Ribe Folkeblad (1879-1885), Esbjerg Folkeblad (1889-1900), Esbjerg Avis (1890-1917), Esbjerg Dagblad 1894-1905), Esbjerg Posten/Esbjerg Bladet (1908-1955), Sydvestjylland (1927-1959), dagbladet Vestkysten/JydskeVestkysten (1917-), Vestjyllands Socialdemokrat/Vestjyden/Vestjysk Aktuelt 1898-1971, Esbjerg Ugeavis (1971-), Esbjerg Posten (1981-1997), Søndagsavisen (1996-), Esbjerg Onsdag (1997-) og Esbjerg Extra (1997-1998). Aviserne er ikke indekseret, men arkivet har en udklipssamling på ca. 15 hyldemeter. Udklippene dækker især tiden efter 1965 og stammer fortrinsvis fra dagbladet Vestkysten/JydskeVestkysten.
Håndbøger: Håndbogssamlingen udbygges løbende. Særlig vægt lægges der på indkøb af alle trykte danske arkivregistraturer, og desuden anskaffes relevante oversigtsværker, håndbøger, leksikalske opslagsværker m.m., som arkivets gæster vanskeligt kan undvære på læsesalen.
Lokalsamling: Esbjerg Byhistoriske Arkiv råder over Centralbibliokets lokalsamling, i alt ca. 8.000 bind. Den omfatter bøger og tryksager om Esbjerg Kommune med indlemmede sogne samt Fanø Kommune, som Esbjerg Biblioteksvæsen betjener i biblioteksmæssig henseende. Desuden rummer lokalsamlingen væsentligere udgivelser om steder/emner/personer inden for eller fra Ribe Amt. Lokalsamlingen vedligeholdes og udbygges løbende. Arkivet forsøger endvidere systematisk at indsamle tidsskrifter (foreningsblade og lignende). Samlingen er på ca. 30 hyldemeter.