Gørding

Gørding Sognearkiv Gording
Plejehjemmet Østergården, Nørremarken 23, 6690 Gørding
E-mail:
Hjemmeside: www.gordingarkiv.dk
Åbningstid: MIDLERTIDIGT LUKKET PÅ GRUND AF VANDSKADE1. og 3. mandag hver måned kl. 19.00-21.00, 2. tirsdag hver måned kl. 14.00-16.00 samt efter aftale med lederen
Leder: Nora Olesen
Post til: Nora Olesen, Birkevænget 9, 6690 Gørding
Område: Gørding Sogn i Esbjerg Kommune

Gørding Sognearkiv er oprettet i 1975. Organisatorisk er det en selvejende institution. Arkivet er medlem af SVA og SLA samt Arkivsamvirket for Esbjerg Kommune og arkivets samlinger er registreret efter SLAs regler. Arkivet har anvendt Arkibas siden 1995. Arkivet har udgivet ejendomsbeskrivelser for Varho, Bjerndrup, Lourup, Tange, Ilsted, Sdr. Bøel, Nørre Bøel samt Hesselagel. Har desuden udgivet bogen Træk af Gørding Sogns Historie I-II 1994-1995. Øvrige formidlingsaktiviteter består af en lokalhistorisk aften hvert år i januar samt bidrag til Lokalårbogen for Bramming Kommune. Læsesalen er indrettet med ti pladser, og desuden findes to læseapparater, et til mikrofilm og et til mikrokort.

Antal hyldemeter i alt: 29 m.

ARKIVALIER

Foreningsarkiver fra bl.a. Gørding Gymnastik og Idrætsforenings Støtteforening, Gørding Afholdsforening, Gørding Antenne forening, Gørding Billardklub, Gørding Borgerforening, Gørding Brugsforening, Gørding Gymnastikforening, Gørding Handels- og Håndværkerforening, Gørding Husholdningsforening, Gørding Idrætsforening, Gørding Industricenter, Gørding Kontrolforening, Gørding Lokalforening, Gørding Ringriderforening, Gørding Sangforening, Gørding Tennisklub, Gørding Vandværk, Gørding-Vejrup-Jernved Røde Kors afd., Gørding-Vejrup Skyttekreds, Dansk Arbejdsmandsforbund, Gørding afd., KFUK, KFUM, Syforeningen, Aastrup m. fl. Sognes Landboforening, og Lourup Gymnastikforening. Desuden haves ejendomsbeskrivelser med fotos fra gaderne i Gørding, samt en omfattende fotosamling.

Film og lysbilleder: Sognefilm fra 1948, 1949 og 1950. Desuden en film om den gamle smedje og en film om Gørding Mejeri fra 1983. Alle sognefilm er overspillet til video.

KOPISAMLING

Afskrifter: Tinglæste dokumenter for Gørding-Malt Herred 1836-1927.

Fotokopier: Fæsteprotokol for Sdr. Gørding-Vejrup 1809-1864 (Bramming Hovedgård), register til fæsteprotokol for Bramming Hovedgård 1719-1858, samt matriklen for Gørding Sogn 1844.

Mikrofilm: Realregistre til skøde- og panteprotokoller (genparter) fra Gørding-Malt Herred 1836/37-1863-1927, skøde- og panteprotokoller fra Gørding-Malt Herred 1787-1839 og 1865-1953.

TRYKT, UDGIVET MATERIALE

Aviser: Udklipssamling fra dagbladet Vestkysten, Sydvestjylland, Gørding Posten og Bramming Ugeavis 1918-1966 og 1972-.

Håndbøger: Arkivet har en mindre bogsamling, som ud over en række håndbøger af arkivmæssig art også rummer mere generelle værker. Bl.a. Dansk Landbrugs Historie 1536-1914, Jyske Byer og deres Mænd.

Lokalsamling: Bl.a. Fra Ribe Amt 1903-, Lokalårbogen for Bramming Kommune 1984- og Brugsforeningsbevægelsen i Ribe Amt 1866-1920. Desuden haves Gørding Sogneblad 1993-