Guldager Sognearkiv | |
Guldager Skolevej 4, kld. , Guldager, 6710 Esbjerg V | |
E-mail: moghjb@esenet.dk | |
Åbningstider: 1. onsdag i måneden kl. 9.30-kl. 11.30 (dog ikke i skoleferier) samt efter aftale | |
Kontaktperson: Marie Bertelsen. Tlf.: 6056 6710 | |
Post til: Marie Bertelsen, Skelbækvej 19, 6710 Esbjerg V | |
Område: Guldager Sogn i Esbjerg Kommune |
Guldager Sognearkiv er oprettet i 1995, og arkivet er en selvejende institution. Bag arkivet står Guldager Borgerforening, hvorfra to styrelsesmedlemmer til arkivet udnævnes. Arkivet er medlem af SVA og SLA samt Arkivsamvirket for Esbjerg Kommune, og dets samlinger registreres efter SLAs regler og fra 2003 i Arkibas. Arkivet er indrettet med fire læsepladser til publikum.
Antal hyldemeter i alt: Ca. 15 m.
ARKIVALIER
Udover personarkiver rummer arkivet en del foreningsarkiver. Heraf kan nævnes Guldager Boldklub 1949-1970, Guldager-Hjerting Husholdningsforening 1942-1993, Guldager Sogns Lytterforening 1930-1995, Guldager Ringriderforening 1919-1944, Guldager Ungdomsforening 1941-1956, Guldager Brugsforening 1901-1991, Guldager Borgerforening 1971-1995 og Guldager Jagtforening 1932-1958. Arkivet har desuden en mindre fotosamling.
Film og lysbilleder: Arkivet har en film fra byfesten i 1991. Desuden optagelser fra de lokale dilettant-forestillinger i 1982, 1983, 1989, 1991 og 1992.
KOPISAMLING
Fotokopier: Uddrag af lærer Einar Randløvs (1896-1973) udklipssamling vedr. Guldager Sogn, især vedr. Guldager Sogneråds aktiviteter 1949-1970.
TRYKT, UDGIVET MATERIALE
Aviser: Udklipssamling fra JydskeVestkysten1995-.
Håndbøger og lokalsamling: Nordvestnyt 1985-, Fra Ribe Amt 1994-, slægtsbog for efterkommere af Jens Peter Johansen (1863-1933).