Øse Sognearkiv er oprettet i 1972, og bag arkivet står Øse-Næsbjerg Lokalhistoriske Forening. Arkivet er medlem af SVA og SLA samt Arkivsamvirket for Varde Kommune, og dets samlinger registreres efter SLAs regler. Arkivet afvikler foredrag og varetager en sommerudflugt. Det er indrettet med seks læsepladser til publikum. Der findes i arkivet en afskrift af kirkebøger fra Øse Sogn 1750-1939 samt afskrift af folketællinger for Øse Sogn 1787-1906.
Antal hyldemeter i alt: Ca. 40 m.
ARKIVALIER
Arkivets samlinger består hovedsagelig af foreningsarkiver, virksomhedsarkiver og personarkiver. Desuden findes omfattende materiale vedr. gårdhistorie samt en stor fotosamling.
TRYKT, UDGIVET MATERIALE
Aviser: Udklipssamling fra dagbladet Vestkysten/JydskeVestkysten og Helle Avis.
Lokalsamling: Bl.a. Øse Sogns Historie bd. I- II samt flere nabosognes sognehistorier. Herudover har arkivet mapper med billeder og beskrivelser af sognets gårde og bygninger.