Sydvestjyske Arkivers generalforsamling 2021 har måttet udskydes adskillige gange på grund af corona, men den 8. september kunne den endelig afholdes i Farup Fælled. Tre af bestyrelsens medlemmer var på valg. To af dem: Jørgen Dieckmann Rasmussen, Esbjerg og Nanna Iversen, Brørup, blev genvalgt. Linda Vesterbæk, Nordby, modtog ikke genvalg. I hendes sted blev Karin Berg, Grindsted, valgt som nyt bestyrelsesmedlem.
Som ny suppleant i stedet for Karin Berg blev Christian Ditlev Rasmussen, Vejen, valgt, og Karen Riisager, Varde, blev genvalgt. Jytte Knudsen, Hviding, og Nora Olesen, Gørding, fortsætter som revisorer, ligesom Henning Jørgensen, Vester Nebel, fortsætter som revisorsuppleant.
Generalforsamling 2022 kan forhåbentlig holdes rettidigt. Den er planlagt til at finde sted den 23. februar 2022.