Generalforsamling og årsmøde 2021 udskudt

På grund af Covid-19-situationen har SVA måttet udskyde sit årsmøde 2021 flere gange. Vi håber nu, at det bliver muligt at afholde generalforsamling og årsmøde 1. juni 2021, og vi giver naturligvis besked, så snart vi ved noget. 12. marts 2021 skrev foreningens formand, Jørgen Dieckmann Rasmussen, til medlemsarkiverne:

”Ingen generalforsamling og årsmøde den 28. april. Ny dato: 1. juni 2021.

SVAs bestyrelse holdt bestyrelsesmøde i mandags, hvor bl.a. muligheden for afholdelse af generalforsamling og årsmøde den 28. april blev drøftet, dog lige afventende statsministerens udmelding i onsdags. Vurderingen var og er, at det heller ikke bliver muligt at samles sidst i april.

Vi sigter nu på den 1. juni, som var den sidste af de tre datoer, bestyrelsen på sit januar-møde satte i kalenderen til formålet. Er det heller ikke muligt, må generalforsamling og årsmøde udsættes til afholdelse, når der bliver mulighed for det.

På bestyrelsesmødet vedtog vi endvidere at opkræve kontingent for 2021. Det fremsendes fra kassereren én af de nærmeste dage.

Vi ved, det kan lyde lidt sort, men mener at kunne se lyset for enden af tunnelen: Vi forventer derfor at udbyde en udflugt den 15. september, så sæt kryds i kalenderen!

Pas godt på jer selv og hinanden”