Modul 1 – 15. og 22. maj 2025

Arkivuddannelsens Modul 1

Arkivuddannelsens Modul 1 – dag 1: Introduktion til arkiver, drift og lovgivning

Torsdag den 15. maj 2025 i Helle Hallen

Underviser: Richard Bøllund, Sydvestjyske Arkiver

Modul 1 Dag 1 har til formål at give en generel introduktion til arbejdet på et arkiv. Kursisterne skal introduceres til forskellige arkivtyper og deres indsamlingsområde, opgaverne på et arkiv, den lovgivning arkivet er underlagt samt arkivets indretning og brugere. Alment forenings- og bestyrelsesarbejde vil også blive berørt samt vigtigheden af backupstrategier for systemer og digitale data, og ikke mindst vigtigheden af vidensdeling.

Heldagskursus: Arkivuddannelsens Modul 1 – dag 2: Bevaring og konservering

Torsdag den 22. maj 2025 i Helle Hallen

Underviser: Mette Humle Jørgensen, konservator, Nationalmuseet

Modul 1, Dag 2 har til formål at give en generel introduktion til præventiv bevaring af arkivmaterialer, primært papir og fotografisk materiale. Udgangspunktet er generelt materialekendskab indenfor typiske arkivmaterialer, pakkematerialer og inventar, samt nedbrydningsfaktorer, standarder og klima. Yderligere berøres katastroferedning med en kort intro til begreber som bevaringsplan og beredskabsplan samt digitale mediers fysiske opbevaring.

Det er muligt kun at deltage en af dagene, men vil man have bevis for gennemførelse af modul-kurset, skal man deltage både i kursets 1. og 2. dag. Husk ved tilmelding til kurset at anføre om du ønsker at deltage Dag 1 – Dag 2 eller begge dage!